Galleri / 2015 / HGI opvisning 2015

HGI opvisning 2015

Søndag d. 29. marts 2015 afholdt vi vores årlige gymnastikopvisning og med mere end 800 betalende tilskuer, ca 400 gymnaster på gulvet og over 40 instruktører og hjælpeinstruktører var det en kæmpe fest!
 
Vi havde alt fra de små børnehold og begynder spring til vores Danmarks- og Sjællandsmestre i Grand Prix gymnastik og vores udtaget springhold, Triple Team, som også var udtaget til DGI's gallaopvisning.
 
Vi fejrede Gert, som har været fanebærer i mere end 20 år og derfor fik HGI's guldnål, og Stinna, som fik årets flidspræmie, for sit store arbejde med vores grand prix hold.
 
Vi havde små gymnaster og store gymnaster og så havde vi en gymnast som har været medlem i 55 år. Alt i alt en fantastisk dag hvor vi fik hyldet og fejret gymnastikken!
HGI Gymnastik & Trampolin | CVR: 28 43 46 69  | Tlf.: 60 61 07 28 | hgi@hotmail.dk